Om sjællændernes sidste rejse skal ende på havet, i en skov, ved et kendt gravsted eller et helt fjerde sted, kan være svært at vide. For faktisk har næsten halvdelen af sjællænderne ikke besluttet, hvordan de skal herfra. Desuden har mange sjællændere slet ikke drøftet emnet med deres pårørende. Det viser en ny undersøgelse foretaget af A&B Analyse for Stenhuggerlauget Danmark i Dansk Byggeri.

Næsten hver anden sjællænder (48,7 procent) har ikke taget stilling til det sidste hvilested eller også overlader de beslutningen til deres pårørende. Det er resultaterne af en undersøgelse, som A&B Analyse har foretaget for Stenhuggerlauget Danmark i Dansk Byggeri. Paradoksalt nok har næsten fire ud af ti sjællændere (38,9 procent) heller ikke talt med deres familie eller venner om, hvordan de ønsker, at deres egen begravelse eller bisættelse skal foregå.

– Vi oplever ofte, at folk, der har mistet deres kære, er frustreret, fordi de ikke ved, hvordan de skal begrave eller bisætte, den de har mistet. Når en person går bort, bliver de pårørende afkrævet nogle hurtige og svære beslutninger i en sårbar situation. Hvis de på forhånd havde taget snakken med deres kære, kunne det lette presset på de pårørende, siger oldermand i Stenhuggerlauget Danmark i Dansk Byggeri, Ole Grage.

Ole Grage er indehaver af E. Nielsen Mekaniske Stenhuggeri i Hvidovre. Han mærker derfor på helt tæt hold, at mange sjællændere ikke taler nok om døden.

Sjællænderne har brug for et mindested

Omkring en fjerdedel af sjællænderne (26 procent) vil begraves på et kendt gravsted. Derimod vil ca. halvdelen (46 procent) vælge et kendt gravsted, som deres kæres sidste hvilested, hvis den afdøde ikke selv har taget stilling. Ole Grage mener, at årsagen til forskellen er, at sjællænderne ikke vil være til besvær for deres pårørende, men derimod har behov for et mindested, når det gælder begravelsen af deres kære, som de har mistet.

– Sjællænderne vil ikke være til besvær for de efterladte. Derfor tror de, at de gør deres pårørende en tjeneste ved at fravælge et kendt gravsted, men faktisk gør de det modsatte. Mere end fire ud af ti sjællændere (42,3 procent) besøger deres afdøde kære på kirkegården minimum en gang om året. Det vidner om, at de efterladte gerne vil have et mindested, hvor de kan bearbejde sorgen over at have mistet deres kære, siger Ole Grage.

Han er bekymret over den misforståelse, der kan opstå mellem den afdøde og de pårørende, hvis de ikke på forhånd har taget snakken om det sidste hvilested.

Et kendt gravsted bringer minderne frem

Næsten en tredjedel af sjællænderne (31,3 procent), som ønsker deres eget gravsted, mener, at det er et godt sted at blive mindet. Derudover mener en tredjedel af sjællænderne (33,3 procent), at et kendt gravsted er et godt sted for familien og vennerne, som kan komme og bearbejde sorgen over at have mistet. Det skal vi huske, når vi tager beslutningen om den sidste rejse.

– Opmærksomheden er ofte rettet mod den døende og hvilken begravelse, vedkommende har brug for. Vi må tænke mere på, hvad der gavner og glæder familien og vennerne, der står tilbage. Et kendt gravsted er godt, fordi det genkalder minderne og oplevelserne med afdøde. For mange pårørende giver det også mening at bevare nærheden med den, de har mistet, ved at komme og fortælle den afdøde, om det liv de lever i dag, siger Ole Grage.