Rønnede

Ny vaskemaskine hos Shell i Rønnede

Rønnede: Shell på Vordingborgvej i Rønnede har fået installeret en helt ny vaskemaskine, som man kan prøve til nedsat pris på lørdag d. 17. september mellem 10 og 14

Den nye vaskemaskine hos Shell i Rønnede, der også kan vaske varevogne, repræsenterer den nyeste generation af vaskemaskiner, der med børster af syntetisk vaskeskind og en helt ny elektronisk styringsteknik, vasker mere skånsomt end tidligere.

Hvis man vælger en luksusvask bliver bilen også skumpoleret med en ny type kemi, der dækker mikroskopiske ridser i bilens lak, og samtidigt beskytter mod snavs, syreregn og solens stråler.

– Vi håber på godt vejr på lørdag, så rigtigt mange kigger forbi og prøver den. Når de prøver den på deres egen bil, kan de rigtigt se hvor effektiv den er, siger Annette Christensen, ejer af Shell i Rønnede, til Faxe.nu.

Det er på lørdag d. 17. september, mellem 10 og 14, at man kan prøve den dyreste vask med skumpolering for 50 kr. og få kaffe og wienerbrød i ventetiden.

 

Kommentarer