Haslev

Ny viden om udsatte og sårbare mennesker

Der er tegn på, at misbrugsbehandlingen er blevet bedre, men anbragte og andre udsatte børn og unge halter stadig langt efter i skolen. For mange unge, der ikke er i uddannelse og job, kan psykisk sårbarhed være en barriere for at komme godt videre i voksenlivet. Det er nogle af konklusionerne i Socialpolitisk Redegørelse 2018.

Socialpolitisk Redegørelse 2018 bidrager med ny viden om socialpolitikken i Danmark og giver en samlet status for regeringens 10 mål for social mobilitet. Målene handler bl.a. om, at flere udsatte og mennesker med handicap skal i uddannelse og job og være en del af samfundets fællesskaber.

Det samlede billede er, at udviklingen ser ud til at gå i den rigtige retning på en række af målene. Eksempelvis er der tegn på, at misbrugsbehandlingen er blevet bedre. Men der er også steder, hvor udviklingen går i den forkerte retning eller er gået i stå. Der kan eksempelvis ikke konstateres nogen forbedring i udsatte børn og unges faglige niveau i skolen. Redegørelsen viser samtidig, at nogle kommuner opnår bedre resultater end andre på flere af målene.

 Børne- og socialminister Mai Mercado siger:

– Når jeg læser redegørelsen, bliver jeg bekræftet i, at regeringen har set helt rigtigt med de sociale mål. De viser nemlig, at det kan lade sig gøre at skabe positive forandringer for udsatte og sårbare mennesker i vores samfund. Men det er ikke en udvikling, der kommer af sig selv. Noget af det, der ligger mig meget på sinde, er at give anbragte børn og unge en bedre skolegang. Det er et område, som jeg og regeringen er meget optaget af at få løftet, og redegørelsen sætter en tyk streg under, at det er et helt afgørende sted at sætte ind.

 

Der er i løbet af de seneste tre år sket et markant løft af vidensniveauet på socialområdet. Her har Socialpolitisk Redegørelse spillet en central rolle. Siden 2016 har redegørelsen årligt givet et overblik over målgrupper, indsatser og udgifter på det sociale område – og ny viden om den socialpolitiske indsats i Danmark og resultaterne af indsatsen.

Børne- og socialminister Mai Mercado siger: 

– Når vi som samfund bruger ressourcer på at hjælpe socialt udsatte borgere, er det vigtigt for mig, at vi også sikrer os, at indsatsen rent faktisk har en positiv effekt. Her er nøglen mere viden om sociale indsatser, og at vi har dokumentation for, at indsatserne virker. Det nytter ikke, at vi sigter i blinde, når vi iværksætter nye initiativer på socialområdet. Derfor vil jeg opfordre alle kommuner og andre centrale aktører i socialpolitikken til at bruge redegørelsen aktivt som et værktøj i arbejdet for at løfte kvaliteten af de sociale indsatser.

 

Socialpolitisk Redegørelse 2018 bidrager bl.a. med helt ny viden om anbragte børns skolegang og indeholder en omfattende og dybdegående analyse, der giver ny viden om voldsramte kvinder med ophold på landets kvindekrisecentre, deres livssituation og udfordringer samt deres behov for hjælp og støtte.

Desuden sætter årets redegørelse fokus på mennesker i det danske samfund med psykiske udfordringer. Nogle af de største socialpolitiske udfordringer, som kommunerne aktuelt oplever, knytter sig til borgere med psykiske vanskeligheder.

Det falder sammen med, at der i disse år bliver rapporteret om et stigende antal psykisk sårbare unge flere steder fra. Her viser analyser i redegørelsen, at psykisk sårbarhed kan være en barriere for komme godt videre i voksenlivet for mange unge, der ikke er i uddannelse eller er beskæftiget.

Endelig er der med redegørelsen gennemført en survey, som for første gang systematisk har afdækket kommunernes oplevelser af de aktuelle udfordringer på voksenområdet, samt hvor de i særlig høj grad efterspørger støtte til at levere mere virksomme indsatser. Undersøgelsen viser, at tre ud af fire kommuner enten oplever meget store eller ret store udfordringer i arbejdet med borgere med psykiske vanskeligheder, og at kommunerne særligt oplever udfordringer med koordinering på tværs af sektorer.

Sammenlagt modtager knap 180.000 børn, unge og voksne en social indsats efter serviceloven hvert år. De samlede offentlige udgifter til indsatserne vurderes at udgøre ca. 46 mia. kr. årligt.

Kommentarer