Faxe Ladeplads

Nye hjem til den sjældne ynglefugl Stor Skallesluger

redekasse_stor_skallesluger

Faxe Kommune: Der opsættes der 20 kasser til skalleslugerne fordelt i Strandegård Dyrehave, på Feddet og i Vemmetofte Strandskov

En række private skovejere, Dansk Ornitologisk Forening og de fire kommuner Faxe, Guldborgsund, Vordingborg og Stevns er gået sammen om opsætning af redekasser til den sjældne ynglefugl Stor Skallesluger.

En fælles indsats

Hvis man ikke lige ved det, kan man måske godt blive noget overrasket, når man ser denne store fugl flyve ind i skoven. Oprindelig benytter arten store huller i gamle træer der står helt ude ved vandet som ynglested. Da der er langt mellem disse træer i dag, er arten derfor helt afhængig af, at der opsættes redekasser som et alternativ.

Der yngler i dag omkring 70 par Stor Skallesluger primært i det sydøstlige Danmark. Bestanden har svinget noget igennem de sidste ca. 100 år. I 30’erne var der omkring 70 par, så faldt tallet til kun 20 par i 1970’erne. Her igangsatte amterne en indsats i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening. Resultatet udeblev ikke og bestanden voksede igen, til det niveau som den har i dag.

– Det er dog meget vigtigt, at vi gør en indsats nu. En del af de kasser, som man opsatte i 70’erne er ved at være udtjente. Og for ikke at opleve den tilgang som er sket tidligere, så er det vigtigt at vi får opsat nye kasser nu, fortæller biolog Charlotte Rosenblad Ralund fra Faxe Kommune

En positiv tilgang

-Det er jo fantastisk, at opleve den opbakning, som vi møder hos næsten alle skovejerne, når vi taler med dem om projektet” siger Michael Thelander fra Dansk Ornitologisk Forening storstrøm og han fortsæstter:

– Pt. opsætter vi 65 kasser fordelt i de fire kommuner. Samtidig sætter vi meget pris på, at de fire kommuner har støttet op omkring vores arbejde med at bevare en god stabil yngle bestand af denne meget smukke fugl. Nu glæder vi os til at se resultatet, af den fælles indsats. Vi håber meget, at vi allerede næste år, kan se en stigning i antallet af ynglepar. Og hvis nu der skulle være en enkelt kasse, som i stedet bliver bolig for en natugle, tja så går det jo også nok.

Stevns Kommune har givet penge til 10 redekasser, der er hængt op i Gjorslev Strandskov, ved Rødvig og i Taastrup.

Kommentarer