Nye køreplaner for Østbanen fra den 10. december

Pendlerne der tager med toget skal fra på søndag vænne sig til nye og tidligere tider på Østbanen.
Søndag den 10. december træder en ny køreplaner i kraft over hele landet – dermed også på Østbanen’s to linjer, 110 R Køge – Faxe Ladeplads og 210R Køge – Rødvig.
Den nye køreplan betyder at Østbanens tog generelt kører et par minutter.
Fra Faxe Ladeplads kører togene fremover på minuttallene 04 og 34 – mod tidligere 06 og 36.
Fra Rødvig bliver de nye minuttal 19 og 49 – mod tidligere 21 og 51.
Fremover kører togene på Østbanen fra Køge på minuttal 11 og 41 til Rødvig (og Hårlev) til og med klokken 19.41. Herefter kører togene i timedrift til klokken 0.02 med samme afgangstider som i dag.
Mod Faxe Ladeplads (og Hårlev) køres der fra Køge på minuttal 29 og 59 til og med kl. 19.29. Herefter fortsætter togene i timedrift til klokken 23.29, med afgang to minutter tidligere end i dag.
Kvartersdriften mellem Køge og Hårlev fortsætter formentlig helt frem til december 2019, hvor Lokaltog A/S overtager strækningen mellem Køge og Roskilde. Derefter vil der køre direkte tog fra Rødvig og Faxe Ladeplads helt til Roskilde og retur, men kun hver halve time.
S-togene får først ny køreplan søndag 8. januar 2018.
Man kan tjekke de nye rejsetider på rejseplanen.dk.
De nye køreplaner kan downloades fra Lokaltogs hjemmeside.
Kommentarer