Nye malerier i Optik Galleriet

brian_optik_galleriet

Faxe: Henrik Drent fra Faxe Ladeplads udstiller i Optik Galleriet hele februar måned

Optik Galleriet på Torvegade 14, Faxe har løbende udstillinger året rundt med skiftende kunstnere. I februar kan Henrik Drents malerier opleves.

Henrik Drents malerier er præget af stor spændevidde. Smukke, drømmeagtige akvareller, ekspressive malerier i olie eller akryl, naturalistiske landskabsmalerier med et kraftigt og til tider overraskende stænk af fantasi.

Henrik videreudvikler til stadighed udtrykket i kunsten og eksperimenterer med forskellige stilarter. Samtidig anvendes naturen som gennemgående betydningsbærer i både akvarellen og akryl/olie maleriet.

En del af billederne er med motiver, hentet fra eget bagland. Naturen og lyset på Sydsjælland giver mange smukke og spændende indtryk og navnlig akryl og oliemaling er en dejlig måde, at gengive den enestående natur på.

Malerierne kan ses februar måned ud.

Billedtekst: Brian Kristiansen, Optik Galleriet i Faxe

Kommentarer