Nye sendetider på den sidste lokalradio i Faxe
Radio Rollo har efter grundig overvejelse valgt at ændre en del på deres sendetider, da de nu skal prøve at dække så mange lyttere som overhovedet mulig i alle døgnets 24 timer – kortet ned til 35 timer om ugen.
Radio Østsjælland og GoldFM har desværre måttet lukke ned pr. 1. januar. Derved er der meget tomt på 104,7MHz, så Radio Rollo vil prøve at sprede sig lidt mere, og forhåbentlig holde fast på nogle af lytterne, som de andre to radiostationer havde – og forhåbentlig får igen, hvis eller når, radioerne vender tilbage.
Man vil også opleve, at der er en del nye studieværter som pludselig dukker op.
Her kan vi blandt andet nævne, Steffen Kjær og Kim Høst Nielsen – begge har valgt at flytte studie, mens Radio Østsjælland er lukket.
Et andet navn, som man også vil kunne høre på Radio Rollo, Lars Rytter, som vil stå for to ugentlige programmer – Jukeboxen om søndagen og Kickstart om mandagen.
– Jo, der sker en masse her i 2018 på Radio Rollo – det er der jo nødt til, for der skal være lyttere når/hvis Radio Østsjælland og GoldFM vender tilbage i 2019 .. Nu må vi se tiden an, siger lokalradioens formand, Henrik Kazzie Ørbæk. Og han fotsætter:
– Der sker meget mere – men vi vil ikke røbe mere lige nu. Man må blot følge med i Radioen og finde ud af det med tiden.
Radio Rollo sender fra den 1. januar alle ugens 7 dage:
- Mandag: 18.00 til 21.00
- Tirsdag: 18.00 til 21.00
- Onsdag: 18.00 til 21.00
- Torsdag: 18.00 til 21.00
- Fredag: 18.00 til 01.00
- Lørdag: 18.00 til 01.00
- Søndag: 12.00 til 21.00
Radio Rollo sender selvfølgelig stadigvæk 24 timer i døgnet på internettet, hvor man selvfølgelig kan høre alt hvad der sker på 104,7. Radio Rollo kan høres via div. apps eksempelvis radiorollo.radio.dk, men også via deres hjemmeside eller via deres facebookside
– Det er så lidt om, hvad der sker på 104,7 MHz i 2018 – hvor der desværre kun er en radiostation tilbage, afslutter Henrik Kazzie Ørbæk.
Kommentarer