Nye sortbælter i Haslev Taekwon-Do Skole
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2017/10/Rene_og_Vazgen-620x380.jpg)
I disse dage, er der megen aktivitet og glæde i Haslev Taekwon-Do Skole. Der er nemlig meget at fejre.
For blot en uge siden blev tre elever gradueret i Herfølge – Marcel, Natalia og Yasmin til gult bælte og Kritstjan til blåt bælte. Alle klarede gradueringen flot, og Yasmin fik endda ekstra anerkendelse fra mesterpanelet for god indstilling.
Weekenden efter, lørdag d. 30. september, blev skolens formand og træner Rene Gjerløv og træner Vazgen Grigoryan gradueret til 1. Dan og fik dermed deres sorte bælte. Samme dag opnåede Emile Svendborg, som den første i Haslev Taekwon-Do Skole, det ærefulde Poom- bælte, der er et sort bælt for unge under 15år. Emilie har gennem længere tid fulgtes og trænet med 5 andre piger, alle fra Herfølge Taekwon-Do Skole, og sammen kunne de 6 ’Powerpiger’ modtage deres Poom-bælter.
Gradueringen forgik på Midtdjurs, og i alt blev 18 udøvere fra Haslev og søsterskolerne i Herfølge og Glostrup gradueret.
Mandag stod børnene fra Tiger og Lille Tiger i hemmelighed klar med flag og gaver og kunne modtage deres trænere på Taekwon-Do skolen. Der blev ønsket tillykke med de nye bælter, og måske gav de træningen lidt ekstra energi nu hvor de kunne se hvad det på længere sigt kan blive til hvis man træner flittigt.
Lørdag den 7. oktober klokken 14.00 til 16.00 er der reception for de mange Poom- og Dangraduerede på Herfølge Taekwon-Do Skole.
Hvis du synes Taekwon-Do lyder spændende bliver der trænet mandag og onsdag i kælderen under Haslev Privatskole.
Kommentarer