Haslev

Nye tider og trends for fremtidens natteliv i Haslev

Haslev: SinCity skifter ejer og i den forbindelse også navn til Club50, som dækker over  helt nye og spændende trends i Haslev’s natteliv, som man ikke har set før.

Allerede nu på lørdag d. 20 april 2013 overtager det nye makkerpar Dennis Oemann og Shane Kernan det lokale diskotek SinCity og i den forbindelse får stedets to afdelinger også helt nye navne: Club50 og Hyggekrogen.

Efter flere år, som diskoteksejer har den aktive erhvervsmand Thomas Holm, som også driver det lokale firma Nettoparts, valgt at lade nye kræfter kommer til roret på SinCity. Det er på ingen måde af økonomiske årsager, men tiden var inde til et ejerskifte og med Dennis Oemann og Shane Kernan er Thomas Holm helt sikker på at stedet videreføres i trygge og erfarne hænder.

Dennis Oemann har igennem lang tid stået som leverandør at dørmænd til SinCity og fortsætter også med dette fremover, så gæsterne vil også fremover møde de altid smilende og servicemindede dørmænd når de kommer til Hyggekrogen og Club50.

Shane Kernan har flere års erfaring med at drive spændende og trendy klubber i det københavnske natteliv, hvor hans hjertebarn er den eksklusive cocktailbar Bar 7 (Bar Seven) som ligger i København City og er et meget populært sted i nattelivet.

I tæt samarbejde med den erfarne bartender Christina Rosenmejer vil det være Dennis Oemann, som vil være de to daglige drivende kræfter bag Club50 og Hyggekrogen, hvor de unge mennesker fremover udover de almindelige produkter i baren også vil kunne stifte bekendtskab med spændende og eksklusive cocktails på drinkskortet.

Dennis Oemann fortæller at man fredag aften og nat afholdte et af de meget populære tramperfester i de nye lokaler og gæster tog rigtig godt imod den nye og helt anderledes indretning af stedet, som stadig er under videreudvikling, så hvad man oplevede i fredags kan allerede se helt anderledes ud i forbindelse med den kommende lørdags 30+ fest på stedet. Begge slags arrangementer har man valgt at fortsætte med under det nye ejerskab og derudover vil der også komme flere spændende nye tiltag, som skal afholde på faste dage en gang hver måned.

Christina Rosenmejer og Dennis Oemann vil på det kraftigste pointere at man ikke vil forsøge at revolutionere hele det lokale natteliv så det ligner det københavnske nattelivsmiljø, men blot tilføje en masse nye spændende tiltag til det lokale natteliv, som man mener vil være passende for det publikum, som allerede idag kommer på stederne og samtidig prøve at lokke den mere modne del af borgerne ud i nattelivet med spændende nye trends og arrangementer rettet direkte mod den målgruppe.

Dennis Oemann og Shane Kernan har også valgt at støtte op omkring de lokale Natteravnenes Ravnefester, som igennem flere år har været afholdt på SinCity og de nye ejere har valgt at tage konceptet til sig og fortsætter med på denne måde at støtte op omkring Natteravnene i Haslev’s store frivillige arbejde for de unge mennesker i det lokale natteliv, som blandt andet omfatter fire årlige helt alkoholfrie fester for de lokale unge mellem 12 og 15 år.

Allerede d. 25 april 2013 vil gæsterne kunne være med til at indvie første del af det nye sted, nemlig Hyggekrogen som skal være et hyggeligt sted for de unge mennesker i stedet for det man idag kender som Axelhus og d. 3 maj 2013 er der Grand Opening af Club50 med besøg af bl.a. Cult-pigerne, Yepha fra duoen Ufo Yepha samt en masse spændende konkurrencer og happenings som der hører til en vaskeægte Grand Opening.

Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu

 

Kommentarer