Nygade 40-42 i Faxe sendt på tvangsauktion

Faxe: Konkursbo sender beboelsesejendommen Nygade 40-42 på tvangsauktion.
Ejendommen Nygade 40-42 er en beboelsesejendom med 4 boliglejemål, der anvendes til udlejning. Ejendommen er beliggende i byzone, centralt i Faxe.
Ejendommen virker forsømt og trænger generelt til istandsættelse af facader, træværk, vinduer mv. Ét af vinduerne til loftsrummet i Nygade 42 er itu. Ejendommens ydermur er udført i mursten, som er pudset op, men pudset er skallet af flere steder. Taget er belagt med eternittag. Standen kendes ikke, men taget ser ud til at være af ældre dato.
Der er en lille gårdsplads mellem Nygade 40 og Nygade 42, hvorfra der er adgang til lejemålene. Gården fremtræder rodet og bliver brugt til opbevaring af lejernes effekter. I opgangen til lejlighederne i Nygade 40, 1.tv. og 1.th. fremtræder opgangen slidt og pudset på væggene skaller af.
Der er en mindre have, der ikke er vedligeholdt. Haven ligger forenden af ejendommen Nygade 42 med adgang via gårdspladen.
Ifølge BBR udgør ejendommen Nygade 42’s samlede bygningsareal 230 m², heraf kælder 18 m² og det samlede bygningsareal i Nygade 40 udgør 95 m² og en tageetage på 38 m².
Det bemærkes, at der er uoverensstemmelse mellem de arealer, der er anført i BBR og de i lejekontrakterne angivne arealer.
Grunden er på 360 m².
Ejendomsværdien er sat til 870.000 , heraf grundværdi 189.500 kroner.
Salgsopstillingen kan findes på itvang.dk.
Rekvirenten opfordrer auktionskøber til selv at undersøge forholdene nærmere ved besigtigelse af ejendommen. Der afholdes fremvisning mandag den 26. oktober. Deltagelse i fremvisningen kan ske efter forudgående tilmelding ved henvendelse til sekretær Merethe Pals Vermund på telefon 3877 4131 eller på e-mail mps@kromannreumert.com, senest den 22.10.2015.
Tvangsauktionen afholdes onsdag den 28. oktober klokken 11:10 ved Retten i Næstved
Kommentarer