Nyt auktionshus i Rønnede afholder auktion lørdag
Rønnede: Sjællands nye auktionshus på Industrivej i Rønnede afholder auktion lørdag formiddag.
Lørdag den 27. august klokken 10.00 afholder Sjællands nye auktionshus på Industrivej i Rønnede auktion. Sidste indlevering til auktionen er torsdag den 25. august.
Alt har interesse og auktionshuset mangler altid maskiner, værktøj, varepartier, rest varepartier, biler, trailere, campingvogne, cykler, alle former for indbo samt dødsboer og meget andet.
Auktionarius forbeholder sig ret til, på sælgers vegne, at undlade at sælge enkelte numre, hvis der ikke opnås noget acceptabelt bud. Nummeret kan i så fald blive udbudt igen på en senere auktion. Hvis der på forhånd er fastsat en mindstepris, og katalognummeret ikke sælges, beregnes intet salær. Det vil være muligt at fastsætte en mindstepris på katalognumre, som vurderes til mere end 1.000 kroner. Katalognumre under denne vurderingspris vil blive solgt for højeste bud.
Der vil være eftersyn fra klokken 8.30 på auktionsdagen
Der kan betales med Dankort, kontanter, Mobilepay, Swipp samt bankoverførsel.
Det er muligt at købe morgenmad, pølser og fadøl.
Alt sælges i den stand det forefindes ved hammerslag og der er således ingen garanti af nogen art.
Auktionshuset lover hurtig afregning af de foretagne salg, senest 5 hverdage efter auktionen
Sjællands Auktionshus, der bor på adressen Industrivej 47, 4683 Rønnede startede den 1. august i år.
Åbningstiderne er tirsdag- torsdag fra klokken 12 til 18 – samt efter aftale på telefon 3148 8339.
Kommentarer