Haslev

Nyt dyrt ”over åen efter vand”-projekt

gensnoning_oevre_susaa

Læserbrev: Holmegaard Mose Komiteen (HMK) har siden Næstved Kommune præsenterede ”naturgenopretnings”-projektet i foråret forsøgt at få det stoppet. Men uden held.

Indsendt af Jesper Petersen, talsmand for Holmegaard Mose Komiteen (HMK)

”Money talks, bullshit walks” er desværre også formularen for det aller seneste over-åen-efter-vand-”naturgenopretnings”-projekt i Sjællands største mose-område; den kunstige bugtning af 2,5 km af Susåen.

For en måned siden gav Natur- og Miljøklagenævnet (NMKN) endelig grønt lys til åbugtnings-projektet, som entreprenørmaskiner i de sidste to uger har været i fuld gang med at udgrave.

Læs også: Del af Øvre Suså skal genslynges

HMK anmodede ellers 25. august NMKN om at 14 dage mere til en udvidet dokumentation af projektets mangel på bæredygtighed, biologisk såvel som lovgivningsmæssigt. Omend usædvanligt meget forlængst var blevet dokumenteret.  I stedet præsterede NMKNs en rekordhurtig sagsbehandling og udsendte allerede 3. september en ”gennemarbejdet” afvisning af HMKs klage.

Læs den via dette  link.

Som set før, f.eks. i 2008, hvor udgravningen af to jagtsøer i Broksø Enge også opnåede særbehandling i NMKN, der på sin hjemmeside ellers beklager den lange sagsbehandlingstid på halve til hele år, men i de aktuelle – yderst komplicerede sager – afsluttede sagsbehandlingen rekordhurtigt på få uger.

”Money talks, bullshit walks”

HMK mener, at der mangler at blive placeret et ansvar for over 30 års ulovlig og naturskadelig forvaltning af Sjællands største å, Susåen, på den å-strækning myndighederne har besluttet skatteborgerne skal betale en dyr, problematisk, kunstig bugtning af.

HMK mener desuden, at de 2,5 km Suså i stedet for et i høj grad skizofrent åbugtnings-projekt burde have været genoprettet uden udgifter for samfundet. Samt på en måde, der i højere grad sikrede bl.a. naturområdets EU-beskyttede fugleværdier.

Læs HMKs uddybede kritik af det tvivlsomme åbugtnings-projekt via dette link.

I de kommende dage offentliggør HMK hidtil ukendte dokumenter og historier om de sidste 32 års ulovlige og naturødelæggende forvaltning af Susåen, hovedpulsåren i Holmegaard Mose-området, et af Danmarks mest bevaringsværdige og – på papiret – lovbeskyttede naturområder.

Læs mere på www.holmegaardmose.dk

 

 

 

Kommentarer