Nyt fællesskab for kreative sjæle på Baldersvej i Faxe

To lokale ildsjæle har slået sig sammen for at skabe et nyt lokalt fællesskab og netværk for kreative sjæle.
Lørdag den 14. januar blev der holdt åbent hus hos et nyt lokalt fællesskab og netværk for kreative sjæle, ’Kreativt Hjørne’ der holder til i nogle nyindrettede lokaler på Baldersvej 1 i Faxe.
’Kreativt hjørne’ er startet af de to kreative ildsjæle Britta Andersen og Birgitte Nielsen, som et fællesskab og netværk for kreative sjæle, hvor man kan hygge sig med at strikke, hækle, male eller anden kreativitet man nyder at beskæftige sig med.
Kreativt Hjørne har åbent mandage fra klokken 13 til 16 samt lørdage i ulige uger fra klokken 10 til 13.
Alle der har lyst kan deltage. Det koster 30 kroner per gang inklusive kaffe og te.
Man skal ikke tilmelde sig. Man kommer bare medbringende sit nørkleri og en kop.
Man kan følge Kreativt Hjørne på facebook.
Kommentarer