Haslev

Nyt fra bibliotekerne

Ta’ biblioteket med på ferie

Læsestof i ferien. Kunne I tænke jer at blive overrasket?
Faxe Kommunes Biblioteker og Borgerservice tilbyder en personlig feriepakke fyldt med vinterlæsning og inspiration til store som små – uanset om I er til Holland, Jylland eller om I skal ud i sneen.
Feriepakken kan også indeholde musik, blade, lydbøger og andet godt.

En udvidelse af bibliotekets tilbud
”Biblioteket har de sidste tre år haft et tilbud om personlige feriepakker i sommerferiesæsonen, som er blevet meget positivt modtaget af vores brugere. Det kan man selvfølgelig også benytte sig af i den kommende sommerferie”, lyder det fra kommunens bibliotekarer. Ideen med at udvide tilbuddet til også at omfatte vinterferien, er udsprunget af et ønske fra nogle af dem, der har benyttet sig af ordningen.

Biblioteket skyder derfor nu første sæson med Vinterferiepakker i gang. Vi regner med, at endnu flere vil få øjnene op for det sjove og spændende i at lade bibliotekaren vælge bøger og andet godt til ferieunderholdningen.

Ønsker til feriepakken afgives på en bestillingsseddel, hvor man også har mulighed for at skrive lidt om sine interesser samt hvilke genrer man foretrækker at læse. Man kan også vælge at give bibliotekaren helt frie tøjler og lade sig overraske.

’Det er ligesom at give gaver
Bibliotekarerne glæder sig til at finde gode sager frem og måske overraske med noget, I ikke selv var kommet på.
Håbet er, at nå mange nye og ”gamle” læsere, og at poserne med feriebøger kommer vidt omkring til mange spændende feriemål. Send gerne et postkort fra ferien hjem til biblioteket.

Praktisk information
Feriepakken skal bestilles senest fire hverdage, før I ønsker at afhente den. I kan bestille feriepakker fra tirsdag d. 22. januar med afhentning senest i uge 7.
I bestiller ved at udfylde et skema, der kan hentes på kommunens biblioteker eller printes her. I får besked pr mail, når feriepakken er klar til afhentning.

 

 

Kommentarer