Nyt kursus i at tackle kroniske smerter

faxe_sundhedscenter

Faxe Kommune: Faxe kommune afholder kurset ”Lær at tackle kroniske smerter” på Faxe Sundhedscenter.

Onsdag den 2. september fra klokken 11:00 til 12:00 afholdes informationsmøde på Faxe Sundhedscenter, kurset ”Lær at tackle kroniske smerter”. På mødet kan man møde instruktørerne, høre mere om kurset og tilmelde sig.

Deltagerne på kurset får inspiration til, hvordan man kan leve et godt liv, selv om man har kroniske smerter.

Kurset henvender sig til voksne, som har haft alle former for kroniske smerter i mere end 3-6 måneder, og hvor intensiteten af smerterne er betydelig forstyrrende for hverdagen. Man er velkommen til at invitere sine pårørende med på kurset.

På kurset arbejdes der med emner som: let fysisk aktivitet, kommunikation, vanskelige følelser, medicin forbrug, håndtering af træthed, tankens kraft, problemløsninger og handleplaner.

Kurset er gratis, bortset fra udgiften til kursusbogen, der koster cirka 170 kroner.

Tilmelding kan foregår på informationsmødet eller ved at kontakte Sundhedskonsulent Janie Sørensen på telefon 56 20 33 84 eller på mail janies@faxekommune.dk

Kurset afholdes fra klokken 11:00 til 14:00 på følgende onsdage: 16/9, 23/9, 30/9, 7/10, 21/10, 29/10.

Faxe kommune afholder kurset ”Lær at tackle kroniske smerter” på Faxe Sundhedscenter, Præstøvej 78, mødelokale 7, 4640 Faxe.

Kommentarer