Nyt motionsløb i Faxe Ladeplads afholdes i juni
Et nyt hjerterytterhold i Næstved inviterer til et stort motionsarrangement med både cykelløb og to løbe- og gå-ruter.
Et nyt hjerterytterhold i Næstved og omegn er klar til at tage hul på den første sæson. De har igennem de sidste fire måneder arbejdet på flere forskellige aktiviteter. Nu er den første helt på plads, det bliver hjerteløbet 2018.
Den 3. juni 2018 lægger de smukke omgivelser i og omkring Faxe og Faxe Ladeplads veje til Hjerteløbet 2018 arrangeret af Hjerterytterne Næstved.
Hjerteløbet der bliver afviklet som et stjerneløb, består af tre forskellige distancer, hvor der indgår tre forskellige cykelruter som alle starter og slutter i målområdet ved Super Brugsen i Faxe Ladeplads. På pladsen vil der være depot med forplejning som en del af løbet.
Hjerteforeningen vil sørge for aktiviteter dagen igennem, så alle får en oplevelse med hjem fra Hjerteløbet.
Reborn vil sætte forhindringsbane op, så der er noget for sjov for børnene i målområdet
Pris: 100 kr. pr. startnummer og tidstagning i forsalg og 150 kr. pr. startnummer på løbsdagen.
Der vil være tre forskellige cykelruter:
Familieruten (24 km)
- Familieruten, sender rytterne ud i området omkring Vemmetofte Kloster.
Dronningeruten (41 km)
- Dronningeruten, som sender rytterne ud i det bakkede område ved Faxe, Kongsted P2-bakken og Feddet.
Kongeruten (90 km)
- Kongeruten, som sender rytterne ud i det bakkede område ved Vindbyholdt, Leestrup, Faxe, Kongsted P2-bakken og Feddet.
Derudover vil der være to løbe- og gå-ruter
- 5 km som sender folk ud over landet ved Branskoven
- 10 som sender folk ud over landet mellem Faxe og Faxe Ladeplads
Alle indtægter går ubeskåret til Hjerteforeningen
Man kan tilmelde sig på Hjerteløbet 2018
Kommentarer