Faxe by

Nyt navn til multilokale ved biblioteket i Faxe

Faxe: Kommunen har udskrevet en navnekonkurrence om nyt navn til bygning og multilokale ved biblioteket i Faxe.

I forbindelse med Ejendomsstrategien besluttede Faxe Kommune at renovere den store mødesal og de tilstødende mødelokaler, køkken og toilet i bygningen, som ligger lige op til biblioteket i Faxe.

Siden åbningen af de nyrenoverede faciliteter den 18. april har de allerede været brugt til en bred vifte af aktiviteter.

Læs også: Faxe Bibliotek indvier ny ’Kultursal’ mandag

Men ’Kært-barn-har-mange-navne’ og nu udskriver kommunen en navnkonkurrence om et navn til bygningen og et særskilt navn til multilokalet ved biblioteket i Faxe.

Alle kan deltage i konkurrencen, der løber frem til den 26. september. Forslag, med en kort begrundelse, sendes til konsulent Tina Møller Jakobsen på e-mail: tijab@faxekommune.dk

Man kan læse mere om konkurrencen på kommunens hjemmeside.

Vinderen, som udpeges af Erhvervs- og Kulturudvalget, offentliggøres den 31. oktober, efter udvalgets møde. Vinderen modtager et gavekort til cafébesøg for to personer.

multisal_faxe_

Bygningen ved biblioteket i Faxe, Rådhusvej 4 blev opført i starten af 1970’erne samtidig med biblioteket. Formålet var dengang at bygningen og lokalerne skulle anvendes til udstillinger, arrangementer med videre. Fra cirka år 2005 blev bygningen lånt ud til dagplejen, men den blev nyistandsat i 2016 og skal anvendes nu til det oprindelige formål.

Bygningen består af en stor sal (multilokale) med tilstødende 2 mindre mødelokaler, et køkken, toilet (handicaptoilet) og et fælles gang areal. Der er egen indgang til faciliteterne. Bygningen er 166 kvm.

Fotos: Tina M. Jakobsen

Kommentarer