Nyt shelter på Svalebækgård blev indviet tirsdag
Haslev: Svalebækgård landbørnehave indviede tirsdag et nyt shelter i den nye skov
Tirsdag den 2. juni blev endnu et fantastisk område indviet på Svalebækgård landbørnehave.
Nordea fonden har sponsoreret et nyt shelter, som børnehaven nu har opstillet i den ny skov, hvor der i forvejen er gynger, balancebom, totem pæl og klatrestativ, svævebane og cykelbane med mere.
Læs også: Arbejdsdag hos Svalebækgård Landbørnehave
Shelteret ligger super idyllisk ved siden af søen, hvor man forhåbentlig snart kan se en masse dyreliv.
Begivenheden blev brugt til at hygge med juice og popcorn.
Børn og voksne glæder sig til at tage det hele i brug.
Denne artikel er et læsertip. Du kan også tippe Faxe.nu ved at sende billeder og tekst til tip@faxe.nu.
Kommentarer