Nyt spændende samarbejde i det lokale natteliv
Rønnede: De driver virksomhed i hver sin ende af Faxe Kommune og indenfor samme branche, men det afholder dem ikke fra at indgå et solidt samarbejde til glæde for både de faste kunder og dem som idag tager ud af området for at feste.
Jette fra Pusterummet i Rønnede samt Christoffer og Rasmus fra Karise Bodega har indledt et spændende samarbejde på tværs af Faxe Kommune og det går kort sagt ud på at skabe lokale initiativer og dermed gøre endnu mere for at borgerne uanset alder i Faxe Kommune bliver indenfor kommunens grænser for at feste i nattelivet.
Allerede i morgen aften, lørdag d. 12 oktober 2013, vil det første arrangement i det nye samarbejde løbe af stablen når man fra kl. 22.00 holder en stor fest på Pusterummet i Rønnede, hvor Jette får assistance i baren af Christoffer fra Karise Bodega og sammen lover de et brag af en fest som vil varer hele natten indtil den lyse søndag morgen.
Udover at Jette og Christoffer er klar i baren, så vil der også være musik hele natten leveret af den lokale DJ Spinix, som mange kender fra mange lokale events indenfor kommunen.
Samstemmigt siger både Jette, Christoffer og Rasmus at man fremadrettet sammen vil kunne skabe nogle store og lokale arrangementer og events i samarbejde med de to steders leverandører og på den måde gøre alt hvad man kan for at sikre at borgerne indenfor Faxe Kommune ikke behøver at tage udenbys for at få sig en god festoplevelse med mottoet: Sammen er vi stærkest!
Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu
Kommentarer