Nyt stort fodboldstævne vil sætte fokus på Faxe

faxe_boldklub

Faxe: I dagene fra den 13. til 15. maj 2016 afholder Faxe Boldklub for første gang Faxe Kondi Cup.

Torsdag den 26. november klokken 19:30 indkalder Faxe Boldklub til stormøde, for alle der kunne være interesserede i at være frivillige. Stævnet kommer til at omfatte cirka 500 fodboldglade drenge og piger, samt deres forældre/søskende, og der vil derfor være brug for en hel del frivillige, der vil være med til at gøre stævnet til en succes.

Som titlen anfører, er der lokal opbakning fra bryggeriet, Royal Unibrew, og forhåbentlig vil dette stævne blive til en årlig begivenhed, som vil skabe stor opmærksomhed på både Faxe by og Faxe Boldklub.

Alle der ønsker at være med til at gøre dette stævne til en kæmpemæssig succes, er mere end velkomne til at deltage i stormødet.

Arbejdsopgaverne, som der vil være brug for frivillige til, kan eksempelvis være at passe købmandsbod, passe grill, hjælpe til på campingområdet, at overrække præmier, ajourføre resultater, samt meget andet.

Et sådan stævne er vigtigt for både byen og klubben, og det kunne derfor være fantastisk, hvis det blev en så stor succes, at det kunne gentages de næste mange år frem.

– Vi håber på stort fremmøde til mødet, og endnu større til stævnet i pinsen 2016, skriver klubben i invitationen.

Ved spørgsmål, kan Ungdomsformand Thomas Melgaard kontaktes på telefon 81 575 585 eller mail: thomasmelgaard1@gmail.com

Interesserede kan læse meget mere om stævnet på www.faxekondicup2016.dk

Stormødet foregår torsdag den 26. november klokken 19.30 i Faxe Boldklub, Jesper Olsens Vej 6, 4640 Faxe.

Kommentarer