Nyt tag på Humlebo bliver 370.000 kr dyrere

Faxe Kommune havde forregnet sig, da de budgetterede med, at det var nok at bevilge 600.000 som hjælp til finansieringen af det nye tag på Humlebo Børnehaves bygninger
På Børne- og familieudvalgets møde mandag aften, kom det frem at Humlebo’s nye tag bliver væsentligt dyrere end beregnet. Ved afslutningen af licitation, hvor der kun var indkommet fire tilbud, lød det billigste tilbud på 370.000 kroner mere, end det oprindeligt budgetterede beløb.
Læs også: Humlebo Børnehave får hjælp til nyt tag
– Der var nogle ting omkring tagkonstruktionen, som åbenbart ikke er helt standard, og som vil gøre arbejdet sværere og længere. Og derfor kan dén pris, vi var kommet frem til ikke holde i praksis, fortæller Steen Gunnarson, som er formand for børne- og familieudvalget til DAGBLADET/Sjællandske
Licitationen, blev i øvrigt vundet af det lokale firma “Fakse Kystens Tømrer- og Snedkerfirma Aps”
Pengene bliver i første omgang fundet via et træk på kommunens kassebeholdning, men Humlebo kommer til at hæfte for merprisen på 370.000 kr, som bliver lagt oven i det oprindelige lån på 600.000 kroner, således at Humlebos lån nu udgør 970.000 kroner.
Læs også: Rød Stue lukker på grund af skimmelsvamp
Kommentarer