Faxe Ladeplads

Nye tips om røveriet mod Statoil

Faxe Ladeplads: Politiet har modtaget et par henvendelser i sagen om røveriet mod Statoil i Faxe Ladeplads mandag aften

– Den ene henvendelsen bekræfter den vej, pigerne er løbet efter røveriet. Den anden henvendelse drejer sig om to navngivne personer. Det skal vi undersøge senere i dag for at se, om det har interesse for sagen, siger Peter Risager Haslund fra lokalpolitiet i Næstved til tv2.dk.

Læs også: Teenage-piger røvede Statoil med gaspistol

På trods af at de to piger var godt maskerede er politiet ret sikre på, at de er mellem 16 og 18 år.

– Det er ud fra stemmen på den person, som kommunikerede med personalet på tankstationen. Ekspedienten mente, at de ikke var så gamle ud fra sprogbruget, siger Peter Risager Haslund til tv2.dk .

Kommentarer