Nytåret synges ind i Freerslev Kirke

Freerslev/Haslev: Sognepræsten i Freerslev opfordrer alle til at gå i kirke i Freerslev nytårsdag
Sognepræsten i Haslev og Freerslev Sogne, Werner Fischer-Nielsen lover at holde en veloplagt nytårsgudstjeneste, både med stof til eftertanke og som kick-start af det nye år.
Højskolelærer Arne Andreasen vil sammen med sangerinde Gitte Paxevanos spille og synge til gudstjenesten, både solo- og fællessange. Arne Andreasen, der også er salme- og sangskriver, er kendt i vide kredse for sin musikalitet og sit levende engagement.
Gitte Paxevanos underviser til daglig på Ringsted Musik- og Kulturskole. Ved siden af musikskolen har hun et gospelkor og er med i et gospelensemble. Gitte var også en af hovedkræfterne bag Aladdin på Gisselfeld i efterårsferien.
Efter gudstjenesten inviterer menighedsrådsformanden Jens Juul og hustru Britta indenfor i deres hjem, der ligger lidt længere nede af vejen. Her vil der blive serveret laksemadder og perlende champagne i anledning af nytåret, sponseret af Freerslev Menighedsråd.
Nytårsgudstjenesten i Freerslev Kirke starter klokken 16 nytårsdag, søndag den 1. januar 2012. 16.00.
Kommentarer