Nytårskoncert i Haslev den 27. januar
Haslev: Faxe Kunst-og Musikforening inviteret traditionen tro til et brag af en nytårskoncert i Sofiendalsskolens festsal
Søndag den 27. januar afholder Faxe Kunst-og Musikforening den traditionelle og festlige nytårskoncert med Storstrøms kammerensemble.
Bag koncerten står Faxe Kunst-og Musikforening’s formand Hans Krarup, der også er konferencier. Faktisk er det 21. gang at Hans Krarup arrangerer Haslevs nytårskoncert, første gang var den 17. januar 1993.
Som solist kan opleves Djina Mai-Mai, fra Det kgl. Teater.
Desuden medvirker der hele to kor; Pro Cantu” fra Ringsted suppleret med kammerkoret „Vox Absona” fra København, der sidst havde et strålende samarbejde om opførelsen af Händels “Messias”. Korene synger, foruden det berømte Halleluja-kor fra Händels „Messias” to berømte operakor, Fangekoret fra „Nabucco” og Brudekoret fra „Lohengrin”, der begge fylder 200 år i år.
Derudover spilles der kendte og populære toner af blandt andet Händel, Verdi, Strauss og Lumbye.
I pausen bydes der på hvidvin og kransekagekonfekt til alle – både medvirkende og publikum.
Faxe Kunst-og Musikforening følger også traditionen med præmier til den flottest og den sjovest udklædte blandt publikum,både børn og voksne.
Billetter til nytårskoncerten kan købes i Haslev Bøger & Papir, Vestergade 2, 4690 Haslev, telefon 5631 21 20, eller hos Gitte´s Guld-Sølv & Ure, Kalkbrudsvej 3, 4640 Faxe, telefon 5628 6737.
Pris inklusive vin og kransekage 160 kroner og 75 kroner for børn og unge under 18 år.
Evt. uafhentede og resterende billetter sælges ved indgangen 20 minutter før koncerten begynder. Der kan ikke bestilles billetter pr. mail eller telefon. De knapt 300 billetter plejer at blive solgt hurtigt.
Eventuelt ikke solgte billetter sælges ved indgangen fra klokken 15.30.
Nytårskoncerten finder sted i Sofiendalskolens festsal i Haslev, søndag den 27. januar klokken 16:00.
Kommentarer