Karise

Nytilflyttet sanger modtager international pris

Faxe Kommune: Nytilflyttede Ingeborg Fangel Mo har fået prisen for ‘Best Opera of the year 2016’.

Faxe kommune venter mange tilflyttere fremover i forbindelse med etableringen af Karise Permatopia, det nye boligfællesskab baseret på selvforsyning og bæredygtighed, på Jørslevgård ved Karise.

Læs også: Permatopia får en højt uddannet befolkning

Ingeborg Fangel Mo er én af dem der er flyttet til egnen i forvejen, her i sommers.

Hun er sanger og driver Musikteatret SAUM, der blandt andet laver turnerende operaforestillinger til børn, og de håber at kunne blive en drivkraft i musik-og teatermiljøet i området.

Tirsdag den 25. oktober deltog hun i den store internationale  ’YAMawards’, der hvert år nominerer de bedste europæiske musikteater-produktioner til børn og unge, og her modtog hun og SAUM prisen for ‘Best Opera of the year 2016‘ for deres børneopera ‘Min Far og Vrede mand‘.

Rygtet siger at operaen muligvis kommer til Karise næste år.

Kommentarer