Rønnede

Økologisk julemarked på Bækvang lørdag

grise_baekvang

Rønnede: Traditionen tro holder Gårdbutikken Bækvang julemarked under titlen ’Bæredygtig jul’.

Lørdag den 21. november fra klokken 11 til 15 holder Gårdbutikken Bækvang julemarked under overskriften: Bæredygtig Jul.

Og hvad mener vi så med at julen skal være bæredygtig?

  • Julen behøver ikke belaste klima og miljø nævneværdigt. Derfor er det godt også at vælge økologiske produkter til jul, Økologi er med til at spare naturen for sprøjtegifte.
  • Økologi sikrer varer med færrest mulige tilsætningsstoffer.
  • Økologi garanterer høj dyrevelfærd.
  • Økologi sparer på energiforbruget, blandt andet ved ikke at anvende kunstgødning, som er meget energikrævende at fremstille.
  • Økologi skåner dig som forbruger for rester af miljøgifte og allergifremkaldende tilsætningsstoffer i maden.

Gårdbutikken har et stort udvalg af and, flæskesteg, sylte, julemedister med mere. Der er desuden vin, øl, snaps, sodavand, frugt og knas.

Der er muligt at få pakket julekasser, julekurve ligesom man også kan købe gavekort. Der er desuden klimavenlige og unikke gaver, nyt og genbrug.

Man kan desuden deltage i en julequiz og vinde en julegave.

Baekvang byder på gløgg, kaffe, te, julekager og smagsprøver.

Kan man ikke komme til julemarkedet kan man bestille julemaden og julegaverne on-line på www.baekvangoekologi.dk.

julegave_baekvang

Kommentarer