Øl-banko hos Bergs Corner i Skuderløse
Skuderløse: Bergs Corner inviterer alle der har lyst til en ny festlig version af det traditionelle bankspil.
Lørdag den 30. april klokken 20:00 inviterer Bergs Corner i den tidligere Spar på Skuderløsevej 59, alle der har lyst til en ny festlig version af det traditionelle bankspil.
Der spilles om ølkort og kontanter, alt efter hvor mange der kommer. Pengene der kommer ind på pladerne bliver regnet ud til et eller flere spil, hvor pengene bliver delt ud på ølkort, shot til sidemændene, og kontanter til hele pladen fuld.
Læs også: Bergs Corner i Skuderløse inviterer til påskefrokost
– Bankospil er normal noget, man forbinder med lunken termokandekaffe, røgfyldte lokaler, Gamle Ole og små-gnavne ældre madammer der mumler ’scyhh!!!’ hvis nogen får hvisket til sidemanden. Men vi lover højt og helligt, at man ikke ser noget af dette til Berg’s Corner’s øl-banko, fortæller Sandie Berg fra Bergs Corner. Og hun fortsætter:
– Temokandekaffen er udskiftet med kølige fadbamser af høj karat, tobaksrygning er bandlyst, der er dog indlagte rygepauser for de trængende. Gamle Ole hedder Alex (der altid er på lokum, når han nævnes) – og de smågnavne ældre damer ville formentligt få akut hjertestop, hvis de skulle få forvildet sig ind til øl-banko.
Der vil kunne arrangeres kørsel mod betaling fra Haslev st. Fra Dalby brugs, fra OK i Rønnede, fra Næstved st. Og Ringsted st. Og tilbage igen flere gange, alt efter efterspørgsel.
Priserne afhænger hvor mange der skal med. Dette ordner man selv med chaufføren. Det er vigtigt med tilmelding, da chaufføren skal planlægge rute med mere.
Tilmelding på mobil 4243 1414. Der er plads til omkring 80 personer. Så det er først til mølle.
Bankospillet starter klokken 20, men man er velkommen til at komme før og spise dagens ret til 55 kroner eller bestille smørrebrød eller andet fra menu’en.
Kommentarer