Øst-Sjællands Flyveklub vandt guld i Sun-Air Cup

Rønnede: Filip Bojanowski fra Øst-Sjællands Flyveklub vandt Danmarks næststørste svæveflyvekonkurrence i suveræn stil.
Filip Bojanowski fra Øst-Sjællands Flyveklub blev en uventet og suveræn vinder af Danmarks næststørste svæveflyvekonkurrence Sun-Air Cup. Konkurrencen er kun overgået af DM.
Filip lagde ud med at vinde første konkurrencedag, og siden veg han ikke fra førstepladsen i klassementet. Det blev til i alt fire dagssejre, en tredie- og en sjetteplads i løbet af de 10 dage, som konkurrencen varede.
Filip fløj i klubbens nye Ventus 2cxT.
Der deltog i alt 20 deltagere ved Sun-Air Cup, og de var specielt udfordret af det dårlige sommervejr der bød på både hård blæst og regnvejr. I perioder blæste det 20 knob og mere.
Øst-Sjællands Flyveklub håber på bedre vejr, når de afholder Sjællandsmesterskaber fra den 21. til den 23. august på flyvepladsen på Nymarksvej 30 i Kongsted.
Kommentarer