Østdansk Landboforening har ansat ny direktør
Rønnede: Østdansk Landboforening, der tidligere hed Syd-Østsjællands Landboforening, har ansat Torben Flinch som ny direktør per 1. februar.
Torben Flinch, der er uddannet agronom, skal blandt andet gennemføre virksomhedsrådgivning om strategi, ledelse, forretningsudvikling og ejendomshandel samt udvikle rådgivning og service til landbrug og andre virksomheder. Han vil desuden indgå i gårdbestyrelser.
– Torben Flinch har kompetencer, der er nye for Østdansk Landboforening. Jeg glæder mig til, at han bruger dem til at udvikle virksomheden og fortsætte væksten sammen med bestyrelse og medarbejdere, udtaler bestyrelsesformand Jørgen Petersen.
Torben Flinch kommer fra en stilling som virksomhedsrådgiver i Landboforeningen Gefion. Han har tidligere i mange år arbejdet som administrerende direktør, og har erfaring med bestyrelsesarbejde, rådgivning og servicevirksomhed fra blandt andet Grønttorvet København A/S, Nordvestsjællands Landboforening og Landbrug & Fødevarer.
Torben Flinch afløser direktør Knud Aage Hansen, der går på pension, efter 20 år som direktør for virksomheden.
Østdansk Landboforening bor på Center Allé i Rønnede.
Kommentarer