Faxe Ladeplads

Østsjællands Dansere: Vi vil have det sjovt, dyrke motion og bruge hjernen

Østsjællands Dansere vil have det sjovt, dyrke sund motion og bruge hjernen.

Skrevet af: Hanne Løkke Winther

Selskabsdans med fællesskab og humor, motion og kultur med Østsjællands Dansere er et fantastisk tilbud. Man siger at det er lysten, der driver værket. Så ugen begynder godt, når vi mandag aften mødes på Dalgården for at danse.

Vi danser forskellige selskabsdanse. Lancier kender de fleste og de amerikanske squaredances hører også med.

Ikke alle deltagere er på samme niveau, men det kan vi komme – med Ingers kyndige ledelse. I år vil der blive opvarmning for begynderne før fællesgruppen danser kl. 19. For dem der har lyst til lidt ekstra bliver der forlænget dansetid.

Traditionen tro har klubben både sommertur og julehygge. I år startede sommerturen i Karrebæksminde med en lækker frokost ved kanalen og efter et kig på egnsmuseet kørte vi til en interessant omvisning i Sankt Bents kirke. Det var en strålende solskinsafslutning på forårssæsonen.

Nu, hvor mørket sniger sig ind på os igen, starter efterårssæsonen med flere gratis glæder hos Østsjællands Dansere. Og hvis nogen nye har lyst til at være med, skal de bare møde op kl. 19 den 18.09 i Dalgårdens fine festlokale.

Kommentarer