Oktoberfest i Kulturhuset Leopold gentages til næste år
Kulturhuset Leopold har afholdt deres første oktoberfest. Det blev en uforglemmelig oplevelse.
Fredag den 6. oktober blev der afholdt Oktoberfest på Kulturhuset Leopold på Bredgade i Karise.
De havde hyret bandet Tyrolerband til at optræde, og de skabte en fantastisk aften for gæsterne. Det var et 6-mands orkester med en sangerinde der både jodlede, dansede på bordene og i det hele taget gav den max. gas. Masser af gæster var i tyrolertøj, og der blev jodlet, danset og sunget med.
Læs også: Stadig billetter til Oktoberfesten i Karise fredag
Aftenen startede med wienerschnitzel mit die ganze molevitten, og de levede virkelig op til navnet. Fantastisk mad og underholdning. Wienerschnitzlerne var så store, at de knap kunne ligge på tallerknerne.
Folkene bag Kulturhuset Leopold, har besluttet at gentage succesen, med både Tyrolerband og wienerschnitzel. Bandet er hyret til den 21. september 2018, så noter allerede nu denne dato.
Kommentarer