Old Boys Fodboldlandsholdet kommer til Faxe Ladeplads
Som en del af fejringen af FLI’s 90-års jubilæum afholdes en fantastisk fodboldfest, hvor Old Boys Fodboldlandsholdet spiller opvisningskamp mod FLI’s hjemmehold.
Fredag den 16. juni klokken 18.30 kan man opleve Old Boys Fodboldlandsholdet på stadium i Faxe Ladeplads.
Dansk Boldspil Union (DBU) har udtaget en bruttotrup på 32 spillere, der blandt andet består af nogle af de spillere der i 1992 blev Europamestre med Det danske Landshold. Faxe Ladeplads Idrætsforening FLI stiller med et hjemmehold af lokale spillere, der alle har spillet ungdoms- eller seniorfodbold i FLI.
En langrække lokale sponsorer har dækket udgifterne i forbindelse med kampen, der er gratis at overvære. Tribunebilletter kan købes ved indgangen for 50 kroner. Der forventes op mod 1.000 tilskuere.
Læs også: FLI fejrer 90 års fødselsdag i 24 timer
Det bliver muligt at købe kampprogrammer og autografhæfter og dermed deltage i lodtrækningen om en signeret kampbold samt en spillertrøje med alle Landsholdsspillernes autografer.
Der sælges mad og drikkevarer i opstillede boder. Efter kampen kan både store og små få en godbid, der opsættes grill samt borde og bænke.
Som underholdning for de små vild er være en hoppeborg med opsyn.
Spis med Landsholdet
Efter DBU’s ønske er der officiel middag klokken 21 i Hylleholthallen. Der serveres en landsholdsbuffet ledsaget af diverse underholdende indslag.
Man bestille en VIP-billet ’Tribune + Spis med Landsholdet” for 250 kroner ved at kontakte Henrik Christensen på mobil 40 10 37 26. Men man skal nok ikke tøve for længe. Der er allerede solgt over 250 billetter ud af de i alt 300 billetter.
Kommentarer