Haslev

Operaen Nabucco live fra Milano på onsdag

Haslev: Haslev Bio viser en live transmission fra Milano af Verdi’s opera Nabucco på onsdag

Onsdag den 13. februar viser Haslev Bio Guiseppe Verdi’s opera Nabucco live, direkte fra La Scala operaen i Milano.

Giuseppe Verdi, der ville være fyldt 200 år i år, komponerede Nabucco i 1842. Den hedder egentlig ”Nabucodonosor”. Det er den historiske figur, der på dansk hedder Nebukadnesar.

Den udspiller sig omkring år 586 f.Kr. og fortæller historien om Nebukadnesars erobring af Jerusalem og hans plyndring af templet og bortførelse af jøderne til Babylon.

Første akt udspiller sig i Jerusalem. Nabucco står ved byens porte. Ypperstepræsten Zaccaria siger, at folket skal sætte deres lid til Gud. De har også et gidsel, nemlig Nabuccos yngste datter, Fenena, som engang har reddet Ismaele, den jødiske konges nevø, ud af fangenskab og har fulgt ham til Jerusalem, fordi de elsker hinanden.

Billetter kan købes på Haslev Bio’s hjemmeside.

Nabuco vises live fra Milano onsdag den 13. februar klokken 19.45 i Haslev Bio.

Kommentarer