Oplev krible-krabledyrenes verden på Feddet

Feddet/Faxe: Naturvejlederen i Faxe inviterer på opdagelse i krible-krabledyrenes verden på Feddet
På fredag d. 19. juli inviterer Naturvejleder Faxe på krible-krabletur til stranden for alle nysgerrige børn og voksne.
Med vandkikkerten godt nedsænket i fjordens dovne vand åbner havbundens verden sig for den der giver sig tid til at kigge. Mellem bare tæer og vandplanter vrimler det med tanglopper, tanglus og kuglekrebs.
Der er mødested ved Naturcenter Fiskerhuset, der ligger på Feddet Camping, 3 minutters gang fra campinginformationen.
Turen begynder klokken 10:00 og varer to-tre timer. Man kan låne fiskenet og waders af naturvejlederen. Husk mad og drikke, samt lidt skiftetøj – at få våde ærmer og sokker er en del af oplevelsen!
Man kan ringe på telefon 51 23 51 02 hvis man har spørgsmål til aktiviteterne.
Kommentarer