Faxe Ladeplads

Opråb fra de ekskluderede i Fakse Ladeplads!

Læserbrev: Det scenarie som I politikere kaldte en usandsynlig konsekvens af Den ny skolestruktur, er vi nu nogle få der bliver ramt af.

Skrevet af Jeppe og Jennifer Larsen, Bøgebakken 3, Lille Spjellerup

Dette er derfor et opråb fra de få som glæder sig på de manges vegne, men også føler sig desto mere ekskluderet.

Vi har de sidste tre år hver morgen kørt vores nu 9-årige datter til Hylleholt skole, og vores søn til den lokale børnehave Mælkevejen. Så langt tilbage vores 5-årige søn kan huske, har han fået stillet udsigt at skulle følges med storesøster. Det skal han ifølge den nye struktur så ikke, og vi er både kede af og oprørte over at vores børn skolemæssigt skal splittes, vi oplever han udelukkes fra et fællesskab, og fø-ler os som familie splittet ad. Vi oplever det som om myndigheder ser bort fra vores børns grundlæg-gende tryghed og betydningen af at være en del af et inkluderende fællesskab. Vi er tvunget til at in-formere ham om noget vi er meget kritiske overfor og faktisk ikke forstår.

Det kan godt være den nye skolestruktur er nemmere at administrere på kort sigt, men en mere nuan-ceret tilgang til hele problematikken kunne ikke blot have tilgodeset vores situation, men også imøde-kommet mange af de udfordringer kommunen kommer til at stå over for i fremtiden:

• Der er hårdt brug for fleksible rammer for bl.a. holddeling og nært samarbejde med forældre og sociale netværker i et område hvor meget få gennemfører en ungdomsuddannelse.

• Uden fleksibilitet i elevoptaget tør ressourcestærke børnefamilier ikke flytte hertil og andre ville flytte herfra.

• Unge fra området kommer ikke tilbage efter endt uddannelse når de sociale netværk svækkes.

Ifølge årsberetningen for Hylleholt, har skolen helt op til kommunalbestyrelsens vedtagelse af den nye skolestruktur, arbejdet på en fremadrettet plan som dels ville have forhindret vores ulykkelige situation, men sandsynligvis også kunne imødekomme ovenstående langsigtede fatale konsekvenser. Forberedelserne handler bl.a. om holddeling og nye måder at organisere sig på i indskolingen. I samme skrivelse af skolebestyrelsen på Hylleholt skole kan man da også læse om en stærk bekymring forsaget af den nye skolestruktur. Herunder både elevernes sociale, faglige og personlige udvikling, samt ”særdeles uheldige konsekvenser for kommunens mindre bysamfund”.

Fra undervisningsministeren lyder det at folkeskolen bl.a. skal lade os inspirere af de gode historier på skolerne. Det er vores håb at Uddannelsesudvalget tør stå frem, anerkende og imødekomme disse tiltag til udvikling af en bedre skole, samt det engagement og den solidariske energi der ligger i processen. Kun ved at give de enkelte skoler og lokalområder frihed og ansvar til at skabe den bedste skole ud fra deres rammer og de ressourcer de kan tiltrække sig, kan man bevare det ejerskab, den lyst og entusiasme der ligger bag enhver god historie. Hvordan lære af hinanden, hvis man er ens?

At stå i vejen for nytænkning og visioner i en krisetid, hvor sammenhold, netværk og lokalt engagement er ekstra betydningsfuldt for hvordan vi kommer videre sammen, kræver en god forklaring fra de ansvarlige politikere som ikke kan blive ved at gemme sig bag vores stemmer?

Kommentarer