Dalby

Opstartsmøde i Dalby Borgerforening

dalby_byskilte

Dalby: Dalby har brug for en borgerforening som kan tage dialogen med byrådet og andre relevante samarbejdspartnere.

Tidligere viceborgmester og amtsrådsmedlem Arne Rohde, der bor på Vordingborgvej  i Dalby har taget initiativet til at stifte en borgerforening i Dalby.

– Borgerforeningen skal gå i spidsen i kampen for at bevare det der er tilbage i Dalby, og meget gerne få gang i flere aktiviteter. Kampen for at bevare overbygningen på Bavneskolen er ikke slut endnu. Vi skulle også meget gerne beholde vores dejlige vuggestue og børnehave i de nuværende gode omgivelser, skriver Arne Rohde.

– Biblioteket er lukket, men der kunne laves et offentligt bibliotek på Bavneskolen. Dalby trænger til forskønnelse og vedligeholdelse. Byen kunne også godt bruge flere kulturelle aktiviteter, som teater og revy, fortsætter Arne Rohde og han afslutter:

– Der er nok at tage fat på, kun fantasien sætter grænser, skriver Arne Rohde.

Hvis du bor i Dalby eller i oplandet, og vil være med i arbejdsgruppen som skal planlægge opstarten af Dalby Borgerforening, så ring til Arne Rohde på telefon 40 19 01 64.

Det første møde i den nye forening afholdes torsdag den 12. marts klokken 19.00.

Kommentarer