Ørestadens nye arena hedder Royal Arena

royal_flasker

Faxe: Danmarks nye sports- og musikarena, der åbner i Ørestedan i 2016, får navnet Royal Arena

Bryggeriet Royal Unibrew og driftsselskabet bag den kommende arena, Danish Venue Enterprise, har indgået en omfattende og langsigtet sponsoraftale, der blandt andet giver ret til at navngive den kommende arena i Ørestaden. Derudover vil Royal Unibrew blive hovedleverandør til udskænkningsstederne, som skal udvikles i tæt samarbejde mellem bryggeriet og arenaen.

– Det er et fantastisk navn for en arena , og det vil blive sagt millioner af gange i de kommende år. Partnerskabet med Royal Unibrew vil give os en tæt relation til et af Danmarks stærkeste brands af drikkevarer, og vi er forenet og engageret i at skabe den bedste platform for uforglemmelige oplevelser i Royal Arena i mange år fremover, udtaler Dan Hammer, adm. direktør for Danish Venue Enterprise.

– Med Københavns og hele Danmarks nye arena får vi med navnet en meget stor synlighed. I sig selv utroligt attraktivt og ud fra et markedsføringsperspektiv noget, vi er meget stolte af at have opnået. Royal Unibrew har i mange år opbygget en profil for Royal og musikscenen via Tak Rock, som støtter opkommende bands, og har desuden en tæt tilknytning til sportsuniverset med Faxe Kondi. Med musik og sport som kernen i Royal Arenas arrangementer passer vores sponsorat og samarbejde godt sammen med arenaens målsætninger, siger Carsten Nørland, Royal Unibrews direktør, i en pressemeddelelse.

Aftalen er Royal Unibrews mest omfattende inden for sport og underholdning, og muligvis blandt de fem største af sin art i Norden.

Den nye sports- og musikarena får plads til 15.000 gæster ved koncerter, og cirka 12.500 til sportsarrangementer. Der vil blive indrettet et eksklusivt VIP-niveau for arenaens kommercielle samarbejdspartnere.

Kommentarer