Østskolen er inviteret til DM i tegning
Faxe Ladeplads: Igen i år inviterer børnekulturforeningen Up Art i Faxe Ladeplads til Tegne-Battle
Fredag den 21. marts inviterer børnekulturforeningen Up Art, med hjemsted i Faxe Ladeplads, til Tegne-Battle på Hylleholt Skole i Faxe Ladeplads. Ligesom sidste år står Horsens Billedskole for en tegne-workshop inden selve konkurrencen om hvem der skal udtages til DM.
De tre østskoleafdelinger, Hylleholt, Karise Skole og Rolloskolen må hver stille med syv deltagere, der skal gå i 5., 6. eller 7. klasse.
Deltagerne kan vælge i mellem forskellige kategorier. På www.tegnefestival.dk kan man se de forskellige kategorier.
Up Art arrangerer i øvrigt et stort tegnearrangement for 4. klasserne dagen inden, ligeledes På Hylleholt skole.
Hvis man vil høre mere kan man kontakte Charlotte Clausen på telefon 2670 2003 eller sende en mail til: charl8clausen@gmail.com
Arrangementet foregår hele dagen, fredag den 21. marts på Hylleholt Skole.
Billedskolen på Horsens Kunstmuseum afholder DM i tegning lørdag den 3. maj. Konkurrencerne er for alle mellem 9 – 17 år, men der kommer også en event for de 17-21 årige.
DM i Tegning er en tegne-battle mellem børn, unge og skoler der afholdes på Horsens Kunstmuseum hvert år.
Kommentarer