Haslev

Overlydsbrag kunne høres i både Haslev og Tureby

Haslev: 2 meget voldsomme overlydsbrag opskræmte tirsdag eftermiddag kort efter klokken 13 borgerne på Sydsjælland, Møn og Falster

Foto: Forsvaret

Bragene, der kunne høres over Møn og Nordfalster samt på Sydsjælland helt op til Haslev og Tureby, var flere steder så voldsomme at jorden rystede og  vinduer klirrede.

Flyvertaktisk Kommando har bekræftet overfor TV2 ØST, at der var tale om overlydsbrag lavet af 2 F16-jægere på vej ud over Østersøen.

– 2 F16-jægere brød lydmuren over Østersøen, og det er det, som de har hørt, siger kommunikationsmedarbejder hos Flyvertaktisk Kommando, Lars Skjoldan, til TV2 ØST.

– Et russisk fly var på vej for at udfordre det danske luftterritorium, og afviser-flyene skulle åbenbart skynde sig for at afvise flyet. De brød derfor lydmuren ude over Østersøen i 10 kilometers højde, forklarer han.

Hørte du bragene da de to F16 brød lydmuren? Skriv gerne herunder hvor du var, og hvordan du oplevede bragene?

Kommentarer