Ville overnatte i telte på Piberhus rasteplads
Haslev: 8-10 udenlandske personbiler med temmelig mange mennesker havde tirsdag aften slået lejr med telte på rastepladsen Piberhus.
Politiet opdagede tirsdag den 24. maj klokken 21.28, at 8-10 udenlandske personbiler med temmelig mange mennesker havde slået lejr med telte på rastepladsen Piberhus på Sydmotorvejen ved Haslev.
Det er en overtrædelse af lov om camping, og derfor blev tre kvinder og en mand sigtet for dette og fik en straksbøde.
Igen i nat klokken 2.14 bemærkede en politipatrulje, at der også på rastepladsen ved Farø var sat flere telte op af udenlandske personer. Her fik en mand og en kvinde en bøde og en sigtelse for at campere på rastepladsen.
Kommentarer