Samfund

På brandøvelse med Faxe Brand & Redning

Haslev/Faxe: Hele året rundt afholder Faxe Brand & Redning øvelser inden for de mange forskellige slags opgaver, som de bliver sendt ud til.

Uanset hvor dygtige og erfarne brandfolkene i Faxe Brand & Redning i både Haslev og Faxe er, så ved de at man aldrig kan øve og træne de mange situationer nok og derfor afholdes der hver måned hele året rundt obligatoriske øvelsesaftener på begge brandstationer.

Faxe.nu har fået mulighed for at kigge de lokale brandfolk over skulderen netop for at kunne give læserne et lille indblik i hvordan det foregår når de lokale brandfolk er på job for at hjælpe borgerne i nød.

I april måned er temaet frigørelse i forbindelse med færdselsuheld hvor man både har teoriundervisning og praktisk undervisning, noget som alle deltager aktivt i og som alle hver gang lærer meget af, da man under disse øvelser blandt andet får mulighed for at afprøve nye teknikker. Billederne i forbindelse med denne artikel er fra denne måneds øvelse brandstationerne i både Haslev og Faxe.

Brandfolkene på begge brandstationer har allerede idag en enorm stor og vigtig viden og erfaring på dette område, hvor de flere gange om året bliver kaldt ud til færdselsuheld af alle mulige slags, men fakta er at ingen færdselsuheld er ens og derfor kræver det at man hele tiden øver og på den måde hele tiden optimere sin viden på området.

Brandøvelsernes indhold er fastlagt af Beredskabstyrelsen, som derfor også holder øje med og sikre sig at alle danske brandfolk kommer igennem disse brandøvelser med tilfredstillende resultat, da det er et krav at man gennemfører disse brandøvelser for at kunne fungere som brandmand i danmark.

Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu

Kommentarer