Haslev

På lørdag er der Ravneparty på SinCity

Haslev: Lørdag d. 4. februar kl. 19.00 på SinCity er det igen tid til RavneParty, en alkohol og røgfrit fest, for de unge mellem 11 og 15

Festen kører efter et afprøvet og fastlagt koncept som sikre et trygt fest miljø for de unge, så forældre kan føle sig sikre ved at sende deres unge til en sjov aften. Lokalerne er primært valgt ud fra at de er designet til at kunne styre miljøet, så der ikke kommer alkohol ind af uautoriseret indgange.

Der er autoriseret vagter, som er specielt instrueret til målgruppen. Derudover tager Natteravnene sig af baren, garderobe, samt hold på gaden så alle kommer sikkert hjem. Forældre opfordres til at komme ind og se sig om, gratis selvfølgelig, enten i forbindelse med aflevering eller afhentning.

I baren serveres sodavand, Blå-, Gule- og Røde-Ravne, alle non-alkohol drinks, med knæklys.

– Ud over spørgsmålet om bolsjer så er spørgsmålet om vi snart holder et RavneParty det spørgsmål vi møder mest på vores mange vandringer i byen, siger Dan Taxbøl fra Natteravnene i Haslev og fortsætter:

– Fra få forældre bliver vi spurgt om hvorfor vi gør dette – og ikke mindst hvorfor det afholdes på SinCity – et Diskotek. Det er derfor vigtigt at slå fast: Festen foregår på 100% frivillig basis dvs. ulønnet arbejde fra Natteravnene, fastslår Dan Taxbøl overfor Faxe.nu

– Samarbejdet med SinCity giver os nogle lokaler hvor vi kan sikre et alkoholfrit miljø, hvor alle faciliteter er til stede uden at der skal bruges af mange ressourcer. Natteravne koncepter giver ikke Natteravnene mulighed for at agere vagter og også her giver samarbejdet svaret. Så svaret er at her har vi mulighed for at bidrage til de unge, med de ressourcer som der er til rådighed i foreningen.

-Vores erfaring fra de sidste 2 fester er derfor, at de unge ser at det er muligt at gå på diskotek og have en god fest uden at have drukket sig fra sans og samling, og ikke som de få kritikere siger, at lære dem at gå på diskotek i en tidlig alder.

Om Haslev er enig i dette eller om der er behov for denne fest må festen d. 4. februar, og d. 14. april vise.

Inkl. indgang koster festen 40 kroner.

  • Det første RavneParty foregår lørdag d. 4. februar kl. 19.00 på SinCity
  • Det andet RavneParty foregår lørdag d. 14. april kl. 19.00 på SinCity

Anmeldelse:

“Jeg havde fornøjelsen af at bringe 3 forventningsfulde piger til fest på Sin city lørdag aften. De havde en fantastisk aften og som forældre virkede det hele meget betryggende, både udenfor og indendøre. Jeg ved at der ikke har været lige så mange ’kunder i butikken’ denne gang, men for dem der var der, gjorde I det til en fest af karat. STOR ros til Jer. Jeg håber at I vil gentage succesen næste år, for det var det værd. Venlige Hilsner fra en mor til pige i 7. klasse”

Kommentarer