Haslev

To påvirkede bilister anholdt i fredags i Haslev

politi_stop

Haslev: I løbet af fredagen var politiet på såkaldt rutinekontrol rundt omkring i Haslev by og omegn

Fredag den 26. september mellem klokken 12:30 og 14:30 foregik politiets rutinekontrol på Køgevej. Her blev der udskrevet 25 bødeforelæg, heraf kørte 15 for stærkt, hvoraf de otte fik et klip og en kan se frem til en betinget frakendelse af kørekortet. Syv brugte håndholdt mobiltelefon og tre havde glemt deres kørekort.

Fra klokken 14:30 til klokken 18:30 foregik kontrollen rundt omkring i Haslev by og omegn. 30 bødeforelæg, heraf en ulovlig knallert, fire som kørte uden brug af selen, fire der kørte uden hjelm, en var narkopåvirket og seks havde fejl og mangler ved deres køretøj.

Klokken 15:50 blev en 71-årig mand fra Bråby alkometertestet med positivt resultat, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han blev løsladt igen klokken 16.41.

Klokken 16.50 blev en 25-årig mand fra Haslev narkometertestet med positivt resultat for amfetamin, da han kom kørende på Moltkesvej i Haslev, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Da bilen havde et nedslidt dæk og i øvrigt ikke var lovpligtigt ansvarsforsikret blev nummerpladerne inddraget. Den 25-årige blev også sigtet for disse to forhold. Han blev løsladt igen klokken 18.20.

Kommentarer