Karise

Pandekagehuset har bagt 500 pandekager

Karise: Torsdag den 26. juli fik en heldig kunde Pandekagehuset CafeHans en gratis pandekage og en stor buket blomster

Årsagen var at Pandekagehuset CafeHans pandekage havde bagt 500 pandekager. Hans van Dam, der ejer Pandekagehuset CafeHans, havde, på Pandekagehusets Facebook-side, udlovet en buket blomster og en gratis pandekage til den kunde der bestilte pandekage nummer 500. Den heldige vinder af blomsterbuketten blev Nadja Long Andersen, der går på Karise Efterskole.

Mange gæster har nu prøvet de store og mættende Hollandske Pandekager, der sagtens kan erstatte aftensmaden. Madpandekagerne serveres med indbagte grøntsager eller med Mozarella, tomat, løg, pesto, basilikum og forårsløg. Man kan selvfølgelig også bestille dem som som dessert med is eller syltetøj, eller flødeskum og chokoladesauce. Der findes også varianter med glukosefrit majsmel eller kikærtemel.

– Det er lidt sjov, når mennesker kommer ind og siger: “Jeg kunne godt tænke mig 3-4 stykker”, fortæller Hans van Dam.

– Efter den første opdager de så, at maven ikke har plads til flere. Nu må vi se, om vi kan nå pandekage 1.000.

Det tager omkring 10 minutter at lave en pandekage, så der er brugt i alt 5.000 minutter eller 3,5 dages uafbrudt bagning på at tilberede de mange pangekager.

Kommentarer