Årets første paraplyaften afholdes onsdag
Haslev: Haslev Menighedsråd inviterer alle sangglade til at deltage i en paraplyaften til fordel for Café Paraplyen.
Onsdag den 2. september klokken 17:30 afholder Haslev Menighedsråd, i samarbejde med Café Paraplyen, en af de populære paraplyaftener i Haslev Kirkehus, hvor der bydes på god dansk mad inklusive kaffe og kage. Denne gang lyder menuen på kamsteg med tilbehør.
Musikken leveres af det lokale old boys band ”Ren Nostalgi”, hjulpet af Peter Arendt på flygel samt Betty og Astrid som gæstesolister. Der bydes desuden på en gæstesolist.
Der er som sædvanlig levende musik både før og efter aftensmaden, og der er god mulighed for snakke, synge med på sangene og nyde den hyggelige stemning.
Bag arrangementet, der afholdes til støtte for værestedet Café Paraplyen, står menighedsrådet og rigtigt mange frivillige. Der er i øvrigt altid plads til flere, der vil hjælpe med madlavning, borddækning og oprydning.
Det koster 40 kroner per kuvert at deltage og overskuddet går ubeskåret til Café Paraplyen.
Alle er velkomne og der kræves ikke tilmelding.
Dørene åbnes klokken 16.30 og der plejer at være rift om de 150 pladser, så det anbefales at komme i god tid.
Næste Paraplyaften er onsdag den 4. november.
Der er Ren Nostalgi og paraplyaften i Kirkehuset i Haslev, onsdag den 2. september klokken 17.30.
Kommentarer