Paraplyen hjælper folk i uddannelse eller i arbejde
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2014/07/cafe_paraplyen.jpg)
Haslev: Det landsdækkende projekt: Indsats i Udkanten, som Paraplyen i Haslev deltog i, er en stor succes.
Det sociale værested Paraplyen i Haslev har været en del af et landsdækkende 4-årigt beskæftigelsesprojekt, der har haft stor succes med at hjælpe folk i uddannelse eller tilbage på arbejdsmarkedet. Det skriver TV Øst
Projektet har vist at en med en individuel håndholdt indsats er det muligt at bane en vej til beskæftigelse og uddannelse for sociale udsatte, som har stået uden for arbejdsmarkeret i årevis. Endvidere har de udsatte som deltog været frivillige støtter for hinanden og de har været rollemodeller, der har vist at det kan lykkes at ændre sine vilkår.
Projektet er nu blevet evalueret og 61 procent af de 625 personer, der har deltaget i projektet, er kommet i arbejde eller i uddannelse.
KFUM’s 4-årige arbejdsmarkedsprojekt Indsats i Udkanten kørte fra 2011 til 2014. Otte af KFUM’s sociale caféer og væresteder, deltog i projektet, der i blandt Paraplyen i Haslev. Projektet var finansieret af statens satspuljer med omkring 17 millioner kroner.
Man kan downloade projektbeskrivelse for Indsats i Udkanten her. (pdf-fil åbner i nyt vindue)
Kommentarer