Her på det seneste er det blevet aktuelt at forsværge, at man ikke bliver partihopper uden at nedlægge sit mandat og lade suppleanten træde til.

Indsendt af John Wennerwald. Regionsrådskandidat i Region Sjælland for Socialdemokratiet.

Flere partier og kandidater fremhæver i øjeblikket, at det absolut ikke er dem selv eller deres kandidater, der skifter parti uden at nedlægge deres mandat.

Historisk er der mange eksempler på at partihopperi regelmæssigt sker, og at politikere må se sig nødsaget til at skifte parti. Siden sidste kommunalvalg er det sket for 7% af politikerne. Når det alligevel sker på trods af, at det er unaturligt for de fleste politikere, er det ofte fordi politikken og situationen er endt et sted, hvor vejene må skilles.

Hvis den markante holdning om partihopperi skal føres helt ud, bør man også sige nej tak til partihoppere, der ønsker at blive medlem i eget parti. Her blegner holdningen dog ofte og ofte er dørene åbne; der er altid plads til én til.

Grundlæggende er man forpligtet af sin overbevisning og jeg mener, det er op til den enkelte kandidat at forvalte mandatet fra sine vælgere.