Patchwork træf i Æblehaven

HANNES-patchwork-i-Faxe-14-

Faxe: Det er ved at være en fast tradition at Æblehaven i Faxe inviterer Hannes fra Vejerslev på besøg

Torsdag den 3. oktober mellem klokken 12 og 15 aflægger Patchworkbutikken Hannes fra Vejerslev et besøg i Sideskuddet i Æblehaven.

Hannes har lovet at tage stort set hele butikken med, så der bliver mulighed for at købe ægte amerikanske patchworkstoffer, mønstre, sytilbehør og syede modeller, samt gode tilbud.

Arrangementet, der samler patchworksyere fra nær og fjern, plejer at være rigtigt godt besøgt. Mange kommer ikke kun for at købe ind, men også for at tilbringe nogle timer i hyggeligt samvær, med andre der syr patchwork.

Læs også: Overvældende interesse for patchworkdag i Faxe

Hvis man ikke kan vente, kan man gå ind på www.hanneshjemmeside.dk og se alle modellerne med mere. Hvis man har specielle ønsker kan Hanne Bech kontaktes på telefon 8687 1074 eller e-mail hannebech@mail.dk

Som sædvanlig kan der købes kaffe/te, og man kan bestille brød, hvis man ringer til Cafeen på telefon 5620 3410, et par dage i forvejen.

Alle er velkommen.

Hanne’s er på besøg på torsdag den 3. oktober fra klokken 12.00 til klokken 15.00 i Sideskuddet i Æblehaven, Nygade 5, Faxe.

Kommentarer