Patchworkdag i Æblehaven i Faxe

Faxe: Æblehaven i Faxe inviterer alle patchwork interesserede til en hyggelig eftermiddag i Sideskuddet

Alle er hjerteligt velkomne til at besøge Æblehaven når Hannes Patchwork på torsdag kommer på besøg. Det er ikke første gang at Hanne kommer med bilen fuld af spændende stoffer, mønstre og andre ting til patchwork. Arrangementet plejer at være rigtigt godt besøgt. Og mange kommer ikke kun for at købe ind men også for at tilbringe nogle hyggelige timer i samvær med andre der også syr patchwork.

HANNES patchwork fra Vejerslev pakker hele bilen og har både ægte amerikanske patchwork stoffer i Fat Quarter ( 50 x 55 cm), patchworkmønstre, mange inspirerende modeller, sytilbehør samt gode tilbud.

Som sædvanlig kommer Hanne Schrøder fra www.kludekoner.dk med til Faxe, og viser den nye blok til Projekt Puttetæpper

Hvis man ikke kan vente, kan man gå ind på www.hanneshjemmeside.dk og se alle modellerne m.m.

Hvis man har specielle ønsker er man velkommen til at ringe til Hanne på telefon 86 87 10 74 eller skrive til hannepatchwork@mail.dk , så hun kan tage tingene med.

Patchwork arrangementet foregår torsdag den 15. marts fra klokken 12.00 til klokken 15.00 i Sideskuddet i Æblehaven, Nygade 5, Faxe

 

Kommentarer