Per Larsen gæster Roholte Aktivitetscenter
Familie og Samfund Roholte inviterer i samarbejde med menighedsråd og sognelaug alle der har lyst til et foredrag med tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen.
Torsdag den 9. februar klokken 19 får Roholte Aktivitetscenter besøg af tidligere chefpolitiinspektør Per Larsen, der nu er rådgiver i kriminalitetsforebyggelse og bandekonflikt.
Per Larsen har blandt andet stået i spidsen for efterforskningen 1988-91 af Blekingegade-sagen og af kriminaliteten i forbindelse med rockerkrigen 1996-97. Per Larsen har ofte optrådt som talsmand for politiet i medierne. Snart 40 år blev det til i politiet.
I 2008 måtte chefpolitiinspektøren ud i en anderledes og ikke mindre hård kamp – nemlig kampen mod kræft. I 2010 blev Per Larsen valgt til hovedbestyrelsen i Kræftens Bekæmpelse og i 2011 blev han vicepræsident. I 2012 blev Per Larsen også formand for Børnerådet.
Per Larsen er jovial og oprigtig når han med en altid positiv tilgang fortæller om sit liv og levned. Det er bestemt ikke kedelig, men derimod interessant, spændende og frem for alt vedkommende og humoristisk.
Tilmelding til foredraget skal senest søndag den 5. februar til Ruth Jørgensen på telefon 56 72 52 93 eller Jørgen Fredslund på telefon 40 56 80 20.
Kommentarer